En Kold Dukkert Giver Godt Humør!

Har du lyst til at tage det store spring ind i det nye år 2017, så har du nu chancen lørdag d. 31. december.

På vores dejlige Bremdal Strand ved Ro- og Kajakklubberne vil der kl. 11. være mulighed for at kickstarte årets sidste dag sammen med andre, der nyder det kolde gys.

Ro- og Kajakklubberne har i dagens anledning velvilligt åbnet dørene, så der både er mulighed for omklædning, et varmt bad og en tur i saunaen. Efter det kolde fjordbad vil alle deltagere få serveret et et glas bitter at nyde og varme sig på.

Enhver, der bare vil komme for at se, om det overhovedet er noget, man næste år kunne tænke sig at være med til, er naturligvis også velkommen!

I tilfælde af hård vind fra øst eller tyk is på fjorden aflyses arrangementet. Arrangørerne gør desuden opmærksom på, at deltagelse sker på eget ansvar.

Kom frisk - tag gerne udfordringen op og inviter din familie, venner og kolleger til at gyse sammen!
DET KOLDE GYS....klik her